Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/dinnumerolog.dk/public_html/wp-content/themes/Divi/includes/builder/functions.php on line 5621
Når husnummeret giver .... - Din numerolog

Måske kan du mærker om et hus har en god energi når du træder ind af døren?
Det er sådan at summen af husnummeret giver en talværdi, en vibration som fortæller noget om hvilken energi dette hus repræsenterer. Dvs. at summen af husnummeret 24 giver 6 (2+4=6)

Numerologien kan fortælle rigtig meget om hvilken energi forskellige husnummer indeholder, hvis du er nysgerrig på hvad dit husnummer kan fortælle dig så læs med her

 

✿ Når husnummeret giver 1 ✿

Et 1’er hus repræsenterer en meget positiv, stærk, succesfuld og også en meget kreativ energi. Det er en energi der arbejder sammen med dig som en ekstra støtte. Det kan være at du mærker, at det

er lettere for dig at sætte mål for fremtiden og opnå den. Det at have fokus på retningen for at opnå dine drømme. Det er helt generelt en meget positiv energi der ligger i et 1’er hus.

 

 ✿ Når husnummeret giver 2 ✿

Husnummeret har betydning for hvordan vi mærker energien i huset.
Så bor du i et hus hvor summen af tallet giver 2, så kan du føle energien i huset som en “fest”.
Der vil være en legende, let og glad energi i huset. Du kan opleve at have mange gæster, at du altid har gang i noget og det kan være indenfor alt muligt. Så hvis du er til fest, farver, gæster og “gang i den” så vil du sikker føle dig rigtig godt tilpas i dette hus. Det kan dog også betyde, at du ikke altid får “pakket helt ud” at der liiige står et par kasser eller lignende der ikke bliver sat på plads.


 

✿ Når husnummeret giver 3 ✿

Så bor du i et hus hvor summen giver 3, så vil du kunne mærke energierne i huset som emner om,

 Styrke
 Ambition
 Retning
 Succes

Et 3’er hus har en meget målrettet og meget stærk energi. Det kan være at du mærker, at den støtter op om de ting du sætter dig for at opnå.

Et 3’er hus giver dig muligheden for, at være meget målrettet og det at du finder din vej i livet. Du ved hvad du skal gøre eller ikke gøre og derved skaber du en meget målbevidst måde at leve dit liv  på.
For noget kan det føles lidt for meget og føles lidt for kraftfuld at bo i en 3’er bolig for andre giver det et enormt drive og en følelse af “fuld kraft frem”.

 

 

✿ Når husnummeret giver 4✿

Hvis du bor i et hus hvor summen af husnummeret giver 4 – så kan du opleve, at det kan være et meget kreativ og sprudlende hus at bo i.
Det vil dog være svært at falde til ro og slappe af for energien i huset er meget frisk og energisk, du vil virkelig få noget fra hånden.
Så overordnet er det en kreativ sprudlende energi i huset.

Det er dog også en skæbneenergi, der betyder at det ikke er alle grundenergier der vil trives i dette hus. Nogle vil føle sig draget af dette husnummer og andre trives bare slet ikke her.


 

✿ Når husnummeret giver 5 ✿

Hvis du bor i en bolig hvor husnummeret giver 5 i sum, så kan du mærke energien som en meget glad og spontan energi.
Det er en bolig hvor det bestem ikke er kedeligt at bo i, for her er der altid gang i noget, her leves der i nuet.

Hvis der opstår udfordringer, så prøver man bare igen. Der er altid gang i noget og det er en meget boblende, spontan og glad energi i dette her hus. Det er et meget livligt hus og der en sund nysgerrighed på livet.

I dette hus kan alle som udgangspunkt trives godt i.

 

✿ Når husnummeret giver 6 ✿

Et husnummer der giver 6 i sum, kan eksempelvis være husnummre som 15, 24, eller 141.
Så hvis du bor i et hus hvor summe giver 6, så vil du kunne mærke energien i huset som en meget kærlig og omsorgsfuld energi. Det er et hus hvor der er fokus på nærhed, familien det hjemmelige, det hyggelige, men også kærligheden og omsorgen overfor andre.
Der ligger dog også en energi af meget stor styrke og vedholdenhed i dette hus. 
Det er et hus der energimæssigt passer rigtig godt til en familie med flere forskellige grundenergier, netop fordi der er denne kærlige energi i huset som skaber en samhørighed blandt husets beboer.
Er du nysgerrig på hvilken energi netop dit hus indeholder, så følg med på siden. Måske har jeg lavet et tidligere opslag om netop dit hus, eller også så kommer det i nærmeste fremtid.

✿Når husnummeret giver 7✿

Så hvis du bor i et hus som giver 7 i sum – det kan være nr. 25, 34, 106 eller andre der giver 7 i sum, så vil du kunne mærke energien som en meget kreativ og spirituel vibration. 
Energien i huset vil åbne op for mere ro, nydelse og pauser. Når man bor i et 7’er hus så vil energierne gerne åbne op for intuitionen, meditation og en mere indre udvikling af de personer der bor i dette hus.
Som udgangspunkt kan alle trives i dette hus, der er en blidhed og en mere spirituel energi der gerne vil have plads i dette hus.

Bor du i et 7’er hus, hvordan mærkes det for dig?

 

✿ Når husnummeret giver 8 ✿

Et hus hvor summen giver 8 har en meget kraftfuld energi, det handler meget om spiritualitet, styrke, drive, moral og skæbneenergi. 
8 er et skæbnetal, hvilket bevirker at det vil være for meget for nogle mennesker at bo i dette hus. Det kan blive enten for meget for nogen eller for “lidt” for andre. Sådan at forstå at nogle mennesker booster deres egen grundenergi til at blive “for meget”, hvor andre vil lukke ned for deres egen power og derved vil “udviske” sig selv.
Det hele kommer an på din egen fødselsdato, for der er selvfølgelig også nogle mennesker/grundenergie der trives godt i dette hus. Ligesom med et 4’er hus er det heller ikke alle der trives godt i et 8’er hus. 

 

✿ Når husnummeret giver 9 ✿

Et 9’er hus er et hus med en meget kraftfuld marsenergi.
Energien i huset handler meget om at gennemføre og færdiggøre projekter til punkt og prikke.
Energien handler også meget om orden og styrke til at gennemføre det hele.
Da energien i huset er meget kraftfuld og “krævende” kan den virke meget anmassende og kraftfuld for nogle grundenergier, hvilket på sigt kan føre til konflikter da det vil være formeget og nogle vil lukke ned følelsesmæssigt af at bo i et 9’er hus. Et 9’er hus egner sig godt til at arbejde i, men det kan føles for kraftfuld på længere sigt at bo der. 

Hvis du bor i et 9’er hus, hvordan føles det så for dig?